Children’s Mission sørger for at børn i slumkvartererne omkring Manilas lossepladser kommer i skole. Et af dem er Rogelio på 10 år. Han går i fjerde klasse og vil næste år være den eneste i sin familie, der har gennemført den obligatoriske grundskole.
Mange fattige filippinere er nødt til at sortere og sælge affald på Manilas forskellige affaldsbjerge – en livsfarlig arbejdsplads. Drengen Rogelio på 10 år er en af dem. Han har dog selv fået mulighed for at gå i skole takket være Children’s Mission.
Children’s Mission arbejder i mange lande, bl.a. i Bangladesh, hvor man driver et skolehjem for 250 børn og et musikprojekt i fire andre skoler med tilsammen 300 børn.
Musikken øger indlæringen hos gadebørn og såkaldte jernbanebørn, der ellers ikke har en chance for uddannelse. Jernbanebørnene bor på og omkring banegården i hovedstaden Dhaka. [..]
Children’s Mission uddeler nødhjælp til flygtningefamilier i Ukraine – både de, der er flygtet til den vestlige del af landet, og de, der er tilbage i krigszonen.
Situationen i det østlige Ukraine bliver sværere og sværere. Familier flygter til de vestlige landsdele, men mange bliver tilbage. Children’s Mission uddeler nødhjælp til flygtningefamilier begge steder – både de, der er flygtet, og de, der er tilbage i krigszonen. [..]