Kenya

Katastrofen på Afrikas Horn

Østafrika er hærget af den værste tørke i 60 år. 12 millioner mennesker lider af mangel på vand og mad. Takket være en hurtig respons og generøse gaver til Children’s Mission fra vores donorer, gennemføres en målrettet indsats i Kenya. Sammen kan vi redde liv!

Kenya

Den vedvarende tørke i Kenya har i årtier påvirket befolkningen, men nu har mere end fire års manglende regn og en totalt mislykket høst forårsaget en enorm katastrofe. Lige nu lider omkring 3,75 millioner i Kenya af akut hungersnød. Antallet stiger ved flygtningestrømme fra Somalia. Den allerede kritiske situation forventes at blive værre, og de allerede hårdt ramte mennesker bliver svagere på grund af mangelsygdomme, infektioner og diarré.

Sådan hjælper vi

På Tei Wa Yesu sundheds- og familieplejecenter i landsbyen Gaiu er der 120 Aids patienter. Yderligere 75 forældreløse børn bor på et nærliggende børnehjem. Gennem samarbejdet med den tyske hjælpeorganisation Humedica tilbyder Children’s Mission behandling.

Samtidig hjælper vi deres fattige familier i den hårdt ramte Mwingi provins i det østlige Kenya. Her består en typisk familie af omkring 6-8 personer, og mange af familierne er totalt afhængige af madudlevering. Hjælpen består af blandt andet mælkepulver, pulversuppe, majs, bønner og olie. Projektet kører i tre måneder og vil i alt yde hjælp til mere end 1.300 mennesker.

Giv en gave.

For mere information om Kenya, klik her!

Del med dine venner: