jun201517

Filippinske-unge-webChildren’s Mission arrangerede ungdomslejr for 68 gymnasieelever fra fattige familier, som organisationen støtter. Hvilken glæde og taknemmelighed!

Children’s Mission kører et stort skoleprogram på Filippinerne, hvor børn af fattige familier får økonomisk hjælp til at klare udgifterne ved børnenes skolegang. For det koster at sende børnene i skole, selv i statens skoler.

– Familierne skal selv betale for stilehæfter, skoletasker og skoleuniformer, fortæller Birgitta Dahl fra Children’s Mission på Filippinerne.

Hun fortsætter på sin blog:

– For en fattig familie med mange børn bliver det nogle gange umuligt at sende alle børnene i skole, selv om det er skolegang er obligatorisk i Filippinerne.

Men Children’s Mission hjælper disse fattige familier med at sende deres børn i skole helt op til universitetsniveau.

Midt imellem er gymnasieeleverne, som er mellem 13 og 16 år gamle. Oveni skolehjælp fik de tilbud om at komme på ungdomslejr i sommerferien. 68 sagde ja og nød de tre dages lejr på den såkaldte Gethsemane Prayer Mountain. Der var plads til både leg, spil, undervisning, gruppearbejde, refleksion og samling omkring et hyggeligt bål om aftenen.

– Alle rejse hjem, glade, tilfredse og taknemmelige, slutter Birgitta Dahl.

Læs Birgittas blog på www.mellan-varldar.blogspot.com.