Aug 2018 02

Skolen giver Sajman en fremtid

Sajman-webSajman er elev på Children’s Missions skole, Home of Peace, i Bangladesh. Uddannelsen giver ham håb om en lysere fremtid. Samtidig ønsker han, at hans søskende får samme mulighed. 

Sajmans forældre er dagarbejdere, i bl.a. rismarken, når der ellers findes arbejde. Også Sajmans 10-årige storebror arbejder for at familien på syv kan få mad på bordet. Men pengene rækker ikke til børnenes skolegang.

Sajman er den eneste af sine søskende, der har fået chancen for at gå i skole. Takket være økonomisk støtte fra Children’s Missions givere er han startet på Home of Peace, hvor han får undervisning, og derudover husly, mad, tøj og sundhedspleje.

”Jeg elsker Home of Peace. Jeg vil studere her, og senere vil jeg på college. Jeg vil gerne være officer i hæren”, siger han.

Selvom Sajman kun går i 2. klasse, har han forstået, hvor vigtigt det er med uddannelse.

”Jeg vil ikke bare arbejde nu, som mine ældre brødre gør. Jeg vil uddanne mig.”

Sajman fortæller, hvor sjovt det er på Home of Peace, men konstaterer også, at der er noget, som er svært – for eksempel matematik.

”Alle tallene danser rundt i hovedet på mig. Men min matematiklærer er rigtig rar. Han giver mig ekstra undervisning, så jeg kan lære det.”

Uddannelsen på Home of Peace giver Sajman håbet om en lysere fremtid. Samtidig ønsker han af hele sit hjerte, at hans søskende kan få den samme mulighed for at uddanne sig.

Du kan være med til at give flere børn mulighed for at komme i skole.

Benyt
MobilePay: 80 574
Giro: 921-6464
eller Netbank: 2256 Konto 6445 550 599

Del med dine venner: