okt201613

lightalightbangladesh-webChildren’s Missions musikundervisning forbereder fattige børn på skolegang og sociale kompetencer. Vi kan se både psykisk, mental og åndelig vækst i børnene, siger projektleder Bivash Biswas.

– Det er så opmuntrende at have dette projekt for de trængende børn i Bangladesh.
Det skriver projektleder Bivash Biswas fra Children’s Missions samarbejdespartner i Bangladesh, Agape Social Concern. De står i spidsen for projektet ”Light a Light for Bangladesh”, som tilbyder musikundervisning til fattige børn. Musikken forbereder børnene på den videre skolegang og udvikler dem til ressourcestærke samfundsborgere.
– Vi kan se både psykisk, mental og åndelig vækst i børnene. De lærer både engelsk og bengali ved at synge både kristne sange og lokale sange, danse og spille forskellige instrumenter. De lærer at lytte til hinanden, og dermed forbedres deres sociale evner, fortæller Biswas i Children’s Missions nyhedsblad, som netop er kommet på gaden.

Giver børnene en fremtid
Light a Light for Bangladesh handler om at fremme musik og faglig uddannelse for børnene i de første fem skoleår. Projektet giver samtidig børnene mad og hjælp til god hygiejne.
– Uddannelse åbner op for børnenes mentale vækst, giver velvære, og gør børnene bevidste om deres eget
værd. Vi ønsker at oplyse deres sind og hjerte, og gøre dem i stand til at se frem til en bedre fremtid, siger Bivash Biswas, som kalder musik for et internationalt sprog, der er ”sang fra sjælen”.
– Musik bringer harmoni i samfund og fællesskaber, hvilket er meget vigtigt nu om dage i en kaotisk verden, tilføjer han.
Over 300 børn har fået gavn af dette projekt.
– Når børnene forlader skolen for at fortsætte i skole på højere niveau, har vi givet børnene mulighed for at kunne fortsætte med musikundervisning i vores skoler.
Børnene er nu velkendte i landsbyerne og er også blevet kendt på distriktsniveau.

Læs bladet og artiklen fra Bangladesh her.