Sep 2017 26

Nye toiletter i slumkvarter øger børns sundhed

Kibera-webChildren’s Mission er med til at bygge toiletter og brusere til befolkningen i den kenyanske slumby Kibera.

– Nu har vi bedre toiletforhold, og mine børn er allerede blevet sundere, fortæller Mary, som bor i slumbyen.
Children’s Missions leder Bo Wallenberg besøgte Kenya for nylig og var med til at indvie et hus med toiletter og badefaciliteter i en af Afrikas største slumbyer, Kibera, i udkanten af Nairobi.
– Her bor mindst 200.000 fattige mennesker under meget enkle forhold, fortæller Wallenberg.
Uden vand og kloak er mange henvist til ”flyvende toiletter”. Det betyder, at folk forretter deres nødtørft i en plastikpose, der så smides bag huset. Poserne revner og spreder en frygtelig stank. Når det regner, flyder indholdet ud på gaden og havner i husene, hvor mange bliver syge.
En af beboerne i Kibera er Mary.
– Livet her er ikke bare en dans på roser. I lang tid var mine børn ofte syge i diarré, og alle de penge, vi havde, blev brugt til lægehjælp.

Stor lægeregning
Mary blev klar over, at egnede toiletter ville kunne rette op på børnenes helbredsproblemer. Men det nærmeste toilet var 150 meter fra huset, og gebyrerne var høje. I alt betalte familien 1.800 kenyanske shillings (140 kroner) om måneden.
– Det var en stor udgift for os, fordi vi har meget lav indkomst. Ikke desto mindre var jeg taknemmelig for, at børnene blev sundere takket være toiletterne.
Maria bad ofte i hjertet for en løsning – og bønnen blev besvaret. Nu er den nybyggede sanitetsbygning tæt på Marys bopæl. Familieafgiften er nede på 250 shillings svarende til 20 kroner om måneden.
– Toiletforholdene i området er forbedret betydeligt, og mine børn er sundere,” siger Mary.

Dette er blot begyndelsen
Children’s Mission har etableret sanitetsbygningen sammen med hjælpeorganisationen I Choose Life og Church of Nairobi Chapel, der støder op til slumområdet. Bygningen har både toiletter og brusere.
– Otte toiletter og otte brusere ikke meget i en kæmpe slumby, men jeg tror, dette er begyndelsen til noget større, siger Bo Wallenberg og tilføjer: – Sanitetsbygningen har ordentligt afløb, men ikke indlagt vand. Vandet skal man købe. Men jeg tror, Children’s Mission kan hjælpe med vandforsyningen i fremtiden. Vi ønsker at opsamle regnvand, som vi kan bruge til skylning, og måske kan vi etablere en vandledning i Kibera, siger Bo Wallenberg.
Indbyggerne skal betale et mindre gebyr for brug af toiletter og brusere. På den måde sætter folk pris på toiletterne, mens medarbejdere kan sørge for, at toiletbygningen holdes ren.

Del med dine venner: