jun202024
En uddannelse for svejsere har forvandlet livet for den 42-årige enke Loka Agnes i Cameroun. Nu kan hun forsørge sig selv og sine børn og betale for børnenes uddannelse.

Loka Agnes har altid drømt om at blive svejser. Hun begyndte på uddannelsen, men måtte droppe ud, fordi hun ikke havde råd til at betale skolepenge.


Alligevel lykkedes det Loka Agnes at finde job som svejser. Men så kom borgerkrigen, og Agnes stod pludselig uden løn i et helt år. Derefter gik virksomheden konkurs.

I marts 2019 blev Agnes inviteret til et iværksætterkursus arrangeret af Children’s Missions partner Mep-Cam. Her lærte hun at drive sin egen virksomhed og kom på kursus i svejsning.

– Mep-Cam blev mit bønnesvar. Jeg fik øvet mine svejsefærdigheder og var i stand til at åbne min egen lille svejsevirksomhed – præcis hvad jeg drømte om, fortæller en lykkelig Loka Agnes.

Loka Agnes svejser jernvinduer og porte, men også husholdningsredskaber. Nu bygger hun sit eget svejseværksted. For at skaffe kapital til værkstedet driver hun en lille makeupbutik sammen med sin tidligere klassekammerat. Hele overskuddet investeres i svejseværkstedet, som forhåbentlig står klar i november 2020.

Agnes er et levende bevis på, at kvinder også kan arbejde med svejsning, og hun opfordrer andre kvinder til at give sit i kast med erhvervet.

– Selvom jeg er enlig mor, kan jeg i dag sørge godt for min familie og give mine børn mad og tøj. Jeg er så taknemmelig til Gud for det, siger Loka Agnes.