Maj 2017 11

Hygiejne-containere forbedrer sundheden i fattige landsbyer

Hugiejne-containere-webRindende vand, sanitet, brusere og toiletter. Omkring 2.000 personer vil få helt andre betingelser, når Children’s Mission placerer hygiejne-containere i ni landsbyer i Ukraine og Moldova. Boligerne i landsbyerne har næsten ingen sanitære faciliteter.

Hygiejne-containerne kommer fra de svenske væbnede styrker efter at være blevet brugt i Afghanistan. Containerne er udstyret med toiletter og brusere – noget, som mange fattige landsbyer i både Ukraine og Moldova mangler.

– Ofte ligger adgangen til vand langt fra husene, og det har selvfølgelig indvirkning på, hvordan det lykkes at passe sin hygiejne, siger Anders Mårtensson, der er projektkoordinator i Children’s Mission.

Containerne vil betyde meget for sundheden i landsbyerne.

– I dag er der ingen adgang til toiletter, og smittefaren er stor, når man blot graver huller udenfor husene. Det ender med at blive en stor belastning for befolkningen.

Children’s Missions samarbejdspartner i Rumænien arbejder især i de landsbyer i Ukraine og Moldova, hvor en stor andel af indbyggerne er romaer.

– Da de opdagede denne mulighed blev de fyr og flamme for at indsatsen kommer til at gavne specielt i meget fattige byer, hvor der virkelig ikke er nogen sanitære forhold i husene, siger Anderson Mårtensson.

Lokale organisationer vil sørge for driften med vand og varme til containerne, som har brug for vand- og el-tilslutning.

Del med dine venner: