jan201709

eva-mari-webChildren’s Mission uddelte julegaver til børn og pakker med mad til familier. En fattig familie gav sin pakke videre til en anden familie, som de mente var i endnu større nød.

I Filippinerne varer julen næsten til påske – i hvert fald til midten af januar. Forberedelserne begynder allerede i september, og langt ind i det nye år kan fattige familier huske og glæde sig over, at også de fik en glædelig jul.
Fadderbørnene og hele børnebyen Open Heart Children’s Village skrev julekort til sponsorer i Skandinavien, og der blev holdt julefester med julegaver til alle børnene, fortæller Eva-Mari og Thorbjörn Blomqvist, der er Children’s Missions daglige ledere i Manila.

Julegaver til alle børnene
Julegaverne indeholder tøj og legesager, frugt og lidt julegodter. Børnene i Children’s Missions forskoler fik skolematerialer. Og til fadderbørnene og de små børn i underernæringsprogrammet uddeles pakker med mad.
– Det er vigtigt at have noget godt at spise juleaften, pointerer Eva-Mari og Thorbjörn Blomqvist og fortæller, at de hvert år plejer at uddele 700 pakker med mad til fattige familier.
Et par dage inden pakkerne deles ud, besøger medarbejdere fra Children’s Mission det aktuelle område og uddeler billetter til de familier, der har brug for en pakke med mad.
– Det gør vi for at kunne nå ud til de familier, der har det værst, og for at ingen skal få to pakker, mens andre ingenting får, fortæller parret.

Fattig familie giver deres julegave videre
Eva-Mari og Thorbjörn Blomqvist husker især en familie, som fik en pakke med mad forrige år.
– Vi havde kontakt med en meget fattig familie ude på lossepladsområdet. De havde to små børn og havde virkelig behov for mad for at kunne klare sig. Den yngste pige ventede på at blive opereret for læbespalte, og moren behøvede god mad for at kunne amme datteren, som ellers ville lide af underernæring. De fik naturligvis en madbillet, men da vi kom for at dele maden ud, var de ingen steder. De fortalte senere, at de havde givet deres madbillet til en anden familie, som de mente, havde det værre end dem selv.
– Jeg blev så grebet af deres omtanke og generøsitet, selv om de intet havde selv, så jeg sørgede naturligvis for at også de fik en pakke med mad.