”Kiddy Bible class” er et program, der hjælper ressourcefattige mindre kirker at skabe aktiviteter for børn. Hvert år arbejder Children’s Mission sammen med omkring 30 kirker og forsøger at inspirere dem til at arbejde aktivt i deres område. Igennem 12 uger holder Children’s Mission møder med sang, spil og undervisning. Formålet er at børn lærer om evangeliet, etik, sandhed og kristne værdier. Children’s Mission yder også tandpleje og uddannelse af frivillige gennem forskellige lokale kirker.
Hvert år afholder Children’s Mission tre lejre, hvor børn, der har været involveret i ”Kiddy Bible class” bliver inviteret. På den måde når Children’s Mission ud til 2500 – 3000 børn hvert år.
ULE – Unite, learn and empower er et uddannelsesprogram rettet mod kvinder med budskabet om, at potentialet til at ændre deres egen situation findes i dem selv. Gennem uddannelse, lærer deltagerne at spare penge op, for at være i stand til at låne kapital til opstart af egen virksomhed. Uddannelsen omfatter, håndtering af penge, hvordan man tager sig af børnene, hvorfor man skal sige nej til vold i hjemmet, og hvordan kommuner og myndigheder fungerer. Lige nu er 730 kvinder i dette program og mødes i små grupper en gang om ugen. Alle sparer penge op, mellem tre og femten kroner om ugen, og efter ni til ti måneder, er der mulighed for at låne det samme beløb, som man har formået at opspare, så man kan starte sin egen virksomhed. Typiske aktiviteter kan være: salg af mad eller opdræt af husdyr.
Children’s Mission arbejder også med et program til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Hvor børn informeres præventivt, men også hvad de kan/skal gøre, hvis de har været udsat.