nov201226

Jeg ser håb i øjnene, jeg ser at børnene går i skole og at de har et ønske om at blive til noget. Det siger pastor Vitalie, der selv voksede op i en fattig familie. Nu leder han et arbejde blandt udsatte og fattige familier i Moldova.

Vitalie arbejder for Children’s Mission med støtte til udsatte familier i byen Cornesti. Tyve familier er udvalgt af de lokale sociale myndigheder til at have brug for ekstra støtte. Hver familie får hver måned en pakke med råvarer til mad. Desuden foretages der hjemmebesøg, hvor familierne tilbydes praktisk hjælp med gøremål som landbrugsarbejde, reparationer i hjemmet mm.

Indsatsen omfatter også at være tilgængelig som samtalepartner; at støtte og opmuntre familierne. Familierne deltager også i foredrag om sundhed, opdragelse, personlig udvikling o. lign.

Pastor Vitalie leder arbejdet og fortæller:

– Jeg voksende op i en familie med 11 børn. Da Sovjetunionen blev opløst mistede mine forældre deres job. Alle havde et stort behov for mad, tøj og sko. Fordi vi var fattige og ikke havde råd til godt tøj, blev jeg og mine søskende mobbede i skolen. De andre børn gav os øgenavne som mindede os om vores fattigdom. Mange dage udeblev vi fra skolen, fordi vi var tvunget til at arbejde for at bidrage til familiens forsørgelse.

Vitalie ved, hvordan udsatte familier har det, hvordan de kæmper for at overleve i Europas fattigste land.

– Jeg ved, hvor vigtigt det er, at nogen hjælper og opmuntrer dem. Vi kan måske ikke tilgodese alle behov, men vi kan tilbyde mad og indimellem tøj. Men det vigtigste er, at ser dig, som den du er, siger han.

Og der sker en positiv udvikling for de familier, som får støtte.

– Jeg ser håb i øjnene, jeg ser at børnene går i skole og at de har et ønske om at blive til noget; at få en uddannelse og i sidste ende et job. De ser en grund til at stoppe med at drikke, ryge og bruge stoffer og de ser en grund til at studere, fortæller Vitalie.

– Når jeg ser dem for mig, bliver jeg mindet om mig selv, hvor svært mit liv var, og hvor meget jeg længtes efter, at nogen skulle fortælle mig, at jeg var værdifuld, at jeg havde en fremtid i den her verden.