jun202121

Engang Euphemias kyllingefarm begyndte med en drøm om at kunne forsørge familien.

Hun længtes efter at kunne købe nyt tøj til børnene og tage dem til lægen, når de blev syge, uden at bekymre sig om omkostningerne. Takket være Children’s Missions partner i Cameroun, Mep-Cam, var hun i stand til at gøre sin drøm til virkelighed.

– Jeg fik mulighed for at uddanne mig i kyllingedrift. Det var sjovt at lære, og jeg kunne næsten ikke vente til, jeg en dag skulle tage mig af mine egne kyllinger, fortæller Engang.

Efter sin uddannelse startede hun sit eget opdræt:

– Jeg startede med at tage hånd om 2.000 kyllinger. Et par måneder senere kunne jeg sælge 700 af dem og tjene svarende til omkring 2.500 danske kroner. Kyllingefarmen har gjort familiens økonomi meget bedre. Vi er også blevet en lykkeligere familie, nu hvor både jeg og min mand kan bidrage til familiens økonomi, siger Engang.

Succesen har fået Engang til at drømme videre. Nu planlægger hun at levere grillkyllinger til hoteller i nærheden. I fremtiden håber hun også at kunne købe jord, så hun kan opdrætte flere kyllinger og give sig i kast med svineopdræt.