Children’s Missions nyhedsblad er netop udkommet. Her ser vi hjælpearbejde, der rykker i bl.a. Ukraine, Filippinerne og Uganda.
Vi møder Allas familie, hvis hus i en ukrainsk landsby blev bombet og nu ligger hen i ruiner. Familien får nu hjælp af Children’s Mission til at opbygge en ny tilværelse.
Vi møder også de to mødre, Paula og Joy, der modtager undervisning i ernæring, så deres små babyer kan vokse op, sunde og raske. Der er ellers udfordringer nok på lossepladsen i Manila, hvor de bor.
Og så møder vi Sarah fra Uganda, som har lært at drive virksomhed med sin mark og sine geder og køer, og nu har lagt nyt tag på sit hus og vil udvide med en forretning, der sælger overskud fra hendes dyrkning.
Children’s Mission har altid haft som hjertesag, at alle børn i vores varetægt skal kunne fejre en rigtig dejlig jul.
Der er så mange børn på vores jord, der ikke ønsker sig andet end ikke at skulle gå sultne og bange i seng. Deres største julegave vil være at få ganske lidt at spise. Gaver er helt utænkelige i deres verden og ikke noget de overvejer. De ønsker blot at overleve endnu en dag.
[..]Monica, mor til to, var klar til at tage sit eget liv. Hun planlagde at finde nogen til at tage sig af børnene og derefter tage sig af dage. I stedet kom hun – gennem en drøm – til Gift School i Mombasa, hvor hun fik hjælp og nyt håb i livet.
Livet har været hårdt for 29-årige Monica. Hun er selv forældreløs og voksede op i den kenyanske kystby Mombasa uden mor og far. Hun giftede sig og fik børn, men det blev ikke et godt familieliv. Manden var voldelig, og da Monica var gravid med sit andet barn, forlod manden familien.
[..]