maj202027

Children’s Missions sommerlejr for børn i nød en kær, tilbagevendende indsamlingskampagne. Responsen fra jer givere er altid enorm, så vi ved, at dette også ligger jeres hjerte nært!

Vi ønsker, at alle børn skal have nogle vidunderlige sommerminder med god mad, kærlighed, pleje og masser af sjove oplevelser.

I år kan vi desværre ikke invitere børnene på vores sommerlejre på grund af Coronavirus og den pandemi, der raser. Dette er en enorm skuffelse for de børn, der havde set frem til at kunne komme på lejr og spise sig mætte. Ja, du læste rigtigt, spise sig mætte!

Disse børn kommer fra brudte og ikke sjældent voldelige hjem. Derfor er sommerferien ofte en plage! I skolen får de mindst et måltid om dagen, men i sommerferien ved de ikke, om mor og far vil prioritere alkoholen eller maden!

Derfor har vi i år besluttet at ændre driften på vores lejr i Dubechno og bruge vores store lokaler, køkken og bageri til at bage brød og pakke fødevarepakker til sårbare familier. Vi vil også pakke humanitær hjælp til familierne og legetøj til børnene. Derefter besøger vi børnene i deres hjem og holder et vågent øje med dem.

Vi havde lovet børnene, at de ville komme på lejr hos os. Når nu dette ikke kan lade sig gøre, kommer vi i stedet til dem. På denne måde vil vi også have en unik kontakt med forældrene, og forhåbentlig kan vi hjælpe hele familien til ånd, krop og sjæl!

Vores ønske og appel er, at du vil være med os i dette nye og vigtige sommerprojekt og give en ekstra sommergave. Tak for din støtte i disse omvæltende tider!

Benyt:
MobilePay: 80 574
Giro: 921-6464
eller Netbank: 2256 Konto 6445 550 599