Rapport direkte fra Tacloban

Kl. 02:30 lokal tid natten til torsdag ankom missionschef Bo Wallenberg fra Children’s Mission og et lægeteam fra Humedica til Tacloban om bord på et amerikansk transportfly.

– Lufthavnen er ødelagt og situationen kaotisk. Personer og alt udstyr som var med flyet blev hurtigt læsset af, og så kunne du ellers finde dig en plads direkte på jorden i nærheden af landingsbanerne for at få et par timers søvn. Det eneste lys kom fra flyets lys. Overalt var myldrede det med soldater, sikkerhedspersonale og redningsarbejdere, fortæller Bo Wallenberg.

Kl. 06:00 starter busserne, som kører fra lufthavnen ind til byen.

– Overalt ser du synet af døde og opsvulmede menneskekroppe langs vejene. Ligstanken hviler som et tungt tæppe overalt. Situationen forværres af manglen på ligposer.

– Overlevende går rundt i murbrokkerne og leder efter mistede slægtninge og naboer. Gaderne er begyndt at blive ryddet, og køretøjer med vand, mad, medicin og anden humanitær bistand kan komme igennem. Men det går langsomt og køretøjerne er få, fortæller Bo Wallenberg.

Han tager til ”Scandinavian Village”, landsbyen, som Children’s Mission byggede til næsten 300 tyfonramte familier for omkring 19 år siden. Landsbyen ligger i udkanten af Tacloban. Gennem årene er der opført nye huse og familierne er forøget til næsten 400, dvs. mellem 2.000 og 2.500 personer. Han møder mennesker, han ikke har mødt i mange år, men som endnu kan huske ham.

Landsbyen er meget ødelagt, men nogle bygninger står stadig. Dødeligheden er ikke fastlagt, men er sandsynligvis lav. Takket være deres afgrøder og husdyr, har de adgang til mad, men det er kun for en begrænset periode. Snart behøver de også hjælp udefra.

Bo Wallenberg vil indrette sin base i landsbyen:

– Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg en dag skulle søge ly i en landsby, bygget til tidligere tyfon ofre, siger en synligt bevæget Bo Wallenberg.