Bo Wallenberg er på vej hjem efter en uge i den tyfonramte by Tacloban. Hvad han så, trodser enhver beskrivelse.
Children’s Mission var en af de organisationer, som var først fremme i den tyfon ramte storby Tacloban.
– At være først betyder, at være dem som må tage sig af de sårede og døde, og at du bor under de samme forfærdelige forhold, som den berørte lokalbefolkning. Der er mangel på mad, vand og infrastruktur. Ja alt er ødelagt, fortæller Bo Wallenberg i dette tilbageblik over hjælpearbejdet efter katastrofen, hvor en ”monstertyfon” af uset format ramte Filippinerne og især byen Tacloban forrige fredag.
Hjælpearbejdet i Filippinerne skrider frem. 800 familier bliver hjulpet i første omgang, dvs. 4000 personer. Derefter skal børnelandsbyen Scandinavian Village genopbygges.
Det er en træt missionschef som ringer fra lufthavnen i Tacloban. Tusindvis af mennesker har flokkedes der for at finde en mulighed for at komme fra øen og elendigheden.
Mange filippinere arbejder udenlands og efterlader deres børn hos familie og slægtninge. Derfor er forholdsvis mange børn berørt af katastrofen.
Hvorfor ser vi så mange børn uden forældre eller andre voksne?
Det spørgsmål får Henning Geertsen fra Children’s Mission ofte fra folk, som har set billeder fra den tyfonramte filippinske storby Tacloban.