Lægeteam er i fuld gang med at tilse den hærgede befolkning i den tyfonramte by Tacloban. De behandler for sår og betændelse, mens de står i vand.
– I dag arbejdede vi i et område som tyfonen forvandlede til en massegrav, hvor måske mere end tusinde er døde.
Det fortæller Margret Müller fra Humedica, der Children’s Missions samarbejdspartner i det tyfontamte Filippinerne. Hun er med i det lægeteam, som netop nu arbejder i den hårdt ramte storby Tacloban.
– Mange havde forberedt sig på storm, men ingen forventede en flodbølge. Så mange havde søgt ly i kældre. Men meterhøje bølger forvandlede hurtigt kældrene til grave, fortæller Margret Müller og fortsætter:
– På vejen ind til centrum, ser vi hele tiden lig ligge langs vejene. Ødelæggelserne og duften af forfald er forfærdeligt. Der findes ikke et tørt sted, så vi står i vand hele dagen, også når vi tager imod folk. For os er det ubehageligt at stå der nogle timer, men vores patienter lever i det hver dag.
– Vi behandler utallige dybe og betændte sår. Hvordan kan disse sår hele i regnen og under ubeskriveligt uhygiejniske forhold, så at de ikke spreder sig til resten af kroppen med fare for død?
Mange mennesker fik skader som følge af flyvende objekter, eller når de flød rundt i vandmasserne. At blive ramt af et bølgebliktag eller et træ kan gøre stor skade, fortæller Margret Müller.
Situationen bærer præg af ødelæggelse, utallige behov og desperation. Men også om håb og mennesker de hjælper hinanden.
– Aishas øjne er blå og meget hævede. Hun virker meget traumatiseret, reagerer næsten ikke. Hun fortæller, at begge hendes forældre er døde, at hun er alene. Senere viser det sig, at en familie vælger at tage sig af hende.
– En kvinde bag mig takker os igen og igen for at vi er der. Hun peger på et kabel, som hænger tre meter oppe og siger: ”I det kabel holdt min mand og jeg fast da bølgerne kom. Det reddede vores liv, uden kablet havde vi været skyllet væk.”