Nabyire Nuulu fra Uganda kan nu forsørge sig selv og sine børn – og endda hjælpe venner og naboer – med en gave, hun har fået gennem Children’s Mission. For gaven var geder, og de er med tiden blevet til mange.
For fire år siden modtog Nabirye Nuulu fra landsbyen Ilanga i Uganda to geder. De forandrede situationen for hende og hendes syv børn, som hun er ene om at forsørge. Nu er det muligt at skaffe mad på bordet og sende børnene i skole.Allerede to år efter at Nabirye havde modtaget de to geder, havde de formeret sig til 10 geder. Da solgte hun de otte for at betale børnenes skolepenge og købe en ko. Koen har fået en kalv, og familien får nu bedre kost, fordi de også har mulighed for at få mælk på bordet. Det regnes ellers for en luksusvare i landsbyen.
De to geder som blev tilbage, da de andre var solgt fra, har igen formeret sig, så Nabirye nu har otte geder. Hun er tydeligt begejstret for sin lille virksomhed.
– Nu kan jeg endda hjælpe andre familier i nærheden med tøj og hvad de måtte have brug for, siger hun.