nov202310

Monica, mor til to, var klar til at tage sit eget liv. Hun planlagde at finde nogen til at tage sig af børnene og derefter tage sig af dage. I stedet kom hun – gennem en drøm – til Gift School i Mombasa, hvor hun fik hjælp og nyt håb i livet.

Livet har været hårdt for 29-årige Monica. Hun er selv forældreløs og voksede op i den kenyanske kystby Mombasa uden mor og far. Hun giftede sig og fik børn, men det blev ikke et godt familieliv. Manden var voldelig, og da Monica var gravid med sit andet barn, forlod manden familien.

Læs mere her.

Det var næste umuligt at forsørge sig selv og sine børn. Derudover var Monica syg og havde brug for medicin. Monica forsøgte at forsørge sin familie gennem tilfældige jobs, som at vaske tøj, men da det andet barn blev født, og hun havde to børn at passe, blev det umuligt.

Som forældreløs havde Monica ingen slægtninge, der kunne hjælpe hende med børnene. Hun så ingen mulig fremtid, men planlagde at finde en, der kunne tage sig af børnene, og derefter afslutte sit eget liv.

En nat havde Monica en drøm. I drømmen fik hun at vide, at hun skulle tage sine børn med til en skole, der lå tæt på jernbaneområdet, og dér ville hun få hjælp. Hun besluttede at give drømmen en chance, gik til jernbaneområdet og spurgte efter en skole. De mennesker, hun mødte, pegede på Gift School, Gaveskolen.

Selvfølgelig fik hun hjælp! Den fireårige datter Mwanahawa kan nu starte i skolens børnehave gratis. Der får hun grundlæggende undervisning, skoleuniform og mad hver dag. Familien får også ekstra hjælp til mad, ikke mindst når skolen holder lukket.

Moren er meget glad for, at nogen har vist familien kærlighed, at de har mad at spise, og at familien nu har mulighed for at klare sig.