mar201706

Ukraine-barn-webChildren’s Mission har sendt mad og tøj til ofre for krigen i Østukraine og samtidig uddelt hospitalsudstyr, medicin og gaver til udsatte børn. Alt sammen takket være gaver herhjemmefra.

I vintermånederne januar og februar har Children’s Mission i Ukraine arbejdet intenst for at sprede varme, glæde og håb til de trængende rundt om i landet.

I begyndelsen af februar handlede hjælpeorganisationen hurtigt, da kampene brød ud i det østlige Ukraine, og civile blev ramt.

– Vi reagerede straks på behovet blandt civilbefolkningen og sendte to læs med varmt tøj, sko og fødevarepakker til de ramte, fortæller Lyudmila Lonyuk, som leder arbejdet i Ukraine.

Imens fortsatte Children’s Mission sit ”almindelige” arbejde med at skaffe hospitalsudstyr, fødevarepakker og tøj til de trængende, gaver til børn i forskellige hjem og hospitaler og besøg i fængsler.

Nye hospitalssenge og andre møbler er blevet distribueret til flere forskellige hospitaler – og det har skabt stor glæde hos både patienter og personale.

– Hjælpen betyder rigtig meget – fine hospitalssenge, borde, madrasser og sengetøj – alt dette som humanitær bistand. Lægerne og de syge er meget taknemmelige, siger Lyudmila Lonyuk.

– Det handler virkelig om at behandle mennesker med værdighed, siger hun.

Hver uge har Children’s Mission som sædvanlig besøgt børn på hospitaler og børnehjem til at give medicin, tøj og – gaver selvfølgelig.

– Det er sådan en glæde at se børnenes smil, siger Lyudmila. – Nogle gange virker gaverne bedre end medicin!

Tak for dine gaver, der gør dette arbejde muligt!