nov201616

luke-webSharon skulle pludselig tage sig af to forældreløse drenge. To geder fra Children’s Mission er blevet til flere, og de financierer nu drengenes skolegang.

Da Sharon var 17, var hun alene om at passe sine to unge nevøer på 1 og 3 år, der var blevet forældreløse. Det er ni år siden. Children’s Mission ”gedeprogram” har nu hjulpet Sharon med at forsørge de to drenge, Maltha og Luke (på billedet). Gaven er blevet godt forvaltet, og i dag betaler de to geder for børnenes skolegang!

Gennem årene er gedernes kid blevet solgt for at møde familiens behov og betale for børnenes uddannelse. Og i dag har Sharon hele 16 geder.

Luke og Maltha Chilufya går nu i 4. og 6. klasse, og Sharon siger, at hun ikke ved, hvad hun ville have gjort, hvis hun ikke havde modtaget gederne fem år siden.

– Jeg ved virkelig ikke, hvor vi ville have været nu, hvis ikke vi havde modtaget gederne, siger Sharon og fortsætter:

– Som I kan se, er vores liv virkelig forandret. Det er svært for mig virkelig at udtrykke, hvordan vi føler det som en familie, så folk forstår, hvad denne hjælp betyder for os.

Sharon siger også, at mange udfordringer er blevet lettere takket være gederne, og hun føler sig sikker på, at børnene vil kunne fuldføre skolen, fordi det går så godt med at holde gederne.

Men Sharon er ikke kun lykkedes godt med gederne – hun er også en ivrig iværksætter. Sidste år solgte hun to geder for at kunne købe to grise. Hun fornemmer, at svineavl vil lykkes, fordi efterspørgslen stiger i området.

Dette er, hvad din gave gør – to geder kan virkelig forvandle liv!