Blodige konflikter mellem forskellige grupper i Cameroun har tvunget mange mennesker til at flygte fra deres hjem. Gennem partnerorganisationen Mepcam hjælper Children’s Mission sårbare familier, der lever som internt fordrevne.
Flere af familierne består af enker med mange børn at tage sig af. Familierne får hjælp til at starte egne virksomheder, så de kan forsørge deres familier og genopbygge deres liv.
Under Corona-pandemien har de internt fordrevne haft en ekstra vanskelig tid, og derfor er Children’s Mission gennem Mepcam gået ind for at hjælpe familierne med fødevarepakker. Sidst i juli modtog 40 familier hjælp. Hver familie modtog 50 kilo ris, fem liter bønner, fem liter madolie og ansigtsmasker, håndsprit og sæbe.
Familierne lyttede også til Noami Bissonge fra Mepcam, der delte sin livshistorie og opfordrede deltagerne til at stole på Gud i livets hårde tider.
Evegina Bih (billedet) er enke med otte børn og børnebørn. Hun blev tvunget til at flygte fra sit hjem, da der udbrød kampe i hendes landsby. At få nok mad er ekstremt vanskeligt, og da hun modtog fødevarerne fra Children’s Mission, erklærede hun med taknemmelighed, at børnene nu for første gang i lang tid kan spise sig ordentligt mætte.
– Mit hjerte er fyldt med glæde for den fantastiske gave, vi modtog fra Children’s Mission. Jeg beder om, at Gud velsigner alle givere, siger hun.
Ngum Jennet (44) måtte flygte med sine tre børn fra urolighederne i sin hjemby. I dag lejer hun en bolig i en anden by, hvor hun sælger kål for at forsørge familien.
Livet som internt fordrevet person og forsørger var hårdt allerede inden nedlukningen og begrænsningerne på grund af Corona-virusset, som har gjort hverdagen endnu hårdere. Hun er meget taknemmelig for den hjælp, hun modtager fra Children’s Mission gennem den lokale partner Mepcam.
Vil du hjælpe Children’s Mission med at hjælpe flere mennesker, der er berørt af Corona-pandemien og dens økonomiske virkninger?
Giv en gave her:
MobilePay: 80 574
Giro: 921-6464
eller Netbank: 2256 Konto 6445 550 599
Og mærk gaven ”Corona”. Tak!