Hjælpearbejdet i Filippinerne skrider frem. 800 familier bliver hjulpet i første omgang, dvs. 4000 personer. Derefter skal børnelandsbyen Scandinavian Village genopbygges.
Det er en træt missionschef som ringer fra lufthavnen i Tacloban. Tusindvis af mennesker har flokkedes der for at finde en mulighed for at komme fra øen og elendigheden.
Han taler langsomt og virker fraværende, som om han sorterer alle tanker og indtryk under opkaldet. Han taler om, hvor godt han blev modtaget af beboerne i ”Scandinavian Village”.
Et af vores mere langsigtede engagementer vil blive at genopbygge landsbyen, siger Bo. Så vender han tilbage til de indtryk med alle de døde mennesker, den konstante lig stank, folks desperation og søgen efter vand og mad i en by, der er fuldstændig ødelagt …
Da Thord Dahl fortæller om de sidste dages begivenheder, bekræfter han, at de allerede har en plan om køb af byggematerialer i området omkring Manila og derefter transportere det til Tacloban.
Vi køber et lager op nu, før priserne bliver skyhøje, siger han. Når genopbygningen af byen Tacloban starter, vil alt være meget dyrere. Allerede nu er priserne på benzin fordoblet som følge af tyfonen, fortsætter han.
Ifølge Bo og Thord er der nu to parallelle planer i processen med hjælpearbejde. Ud over genopbygningen af ”Scandinavian Village” vil der i weekenden komme nye forsyninger af humanitær bistand til beboerne i Tacloban.
Pakkerne inkluderer vand, mad, køkkenudstyr for at kunne tilberede mad, hygiejneartikler samt tæpper.
I første fase er det planlagt at nå ud til 800 familier, hvilket omfatter omkring 4.000 personer.
– Hvis alt går efter planen, hvilket det sjældent gør i en katastrofe situation, fortsætter Thord, sendes de nye hjælpepakker samt mere personale fra Children’s Mission Philippines (CMP) til Tacloban på søndag. Når personale fra CMP er på plads under beskyttelse og koordinering af politi og militær kan distributionen begynde.
– Vi ser, at denne indsats er presserende og nødvendig at gennemføre, sagde Thord. Ifølge CMPs koordinator i Tacloban, synes der at være flere journalister end hjælpearbejdere i byen. Desuden er byens administration helt sat ud af drift. Der er tales om, at kun 70 kommunalt ansatte ud af over 2.000 er i arbejde. Mange har mistet livet eller slægtninge i tyfonen, og evner derfor simpelthen at administrere byen. Mest sandsynligt er det derfor, at den amerikanske flåde, som allerede er ankommet, snart strammer op på koordineringen af det humanitære hjælpearbejde.