Overlevende efter tyfonen i Filippinerne er desperate i jagten på vand og mad. Vold og overfald finder sted.
Children’s Mission leder i Filippinerne, Thord Dahl, fortæller, at situationen i det tyfonramte områder er kaotisk. Overlevende er desperate i jagten på vand og mad, og vold samt overfald finder sted. Der er intet som fungerer.
Children’s Mission er en af de første ngo’er på plads i den hårdt ramte storby på Filippinerne. Tacloban minder om en spøgelsesby, fortæller lægeteamet.
Det første af Children’s Missions læge- og medicinteam er nu nået frem til byen Tacloban. Men byen er så ødelagt, at det næsten er umuligt bare at komme rundt.
– Vi starter helt fra bunden, alt er ødelagt og ingen ved rigtigt hvor de skal gå hen, siger Thord Dahl, Children’s Missions leder på Filippinerne.
Filippinerne er ramt af den værste katastrofe i mange år. Children’s Mission er i området, hvor tyfonen har hærget mest. Læger og sygeplejersker er nu på vej til Tacloban.
Tacloban er en storby med over 200.000 indbyggere. I dag er det meste jævnet med jorden. En flodbølge væltede ind over byen som en tsunami. Man regner med over 10.000 omkomne. En halv million mennesker har mistet deres hjem i tyfonens kølvand.