sep201924

Burkina Faso har været et meget fredeligt land, hvor muslimer, kristne og folk fra andre religioner har levet i gensidig forståelse og fred. De sidste tre måneder har situationen imidlertid ændret sig dramatisk.

Mange kristne kirker er blevet brændt ned, og præster er blevet dræbt af forskellige grupper af muslimske fundamentalister. Tre af de kirker, som vi har været med til at starte, er nedbrændt, og mange kristne er på flugt.

Det er ikke kun kirker, der er under angreb, men også skoler. Tre skoler har været udsat for angreb i Burkina Faso. Der er lærere blevet halshugget foran eleverne til skræk og advarsel. Det er især sket på skoler, hvor piger er elever.

Én af Children’s Missions største skoler ligger i Burkina Faso. Over 800 børn går på skolen, og halvdelen dem er piger. Det betyder, at vi må forbedre sikkerheden på vores skole ved at bygge højere mure med pigtråd foroven. Vi har også brug for at udskifte porte og døre og for at ansætte sikkerhedsvagter.

Situationen er akut, og vores elever og lærere er meget bange. Vores missionærpar fra Island er netop nu på vej ned til skolen for at påbegynde arbejdet med at styrke skolens sikkerhed. Dette medfører ekstra omkostninger, som ikke var medtaget i budgettet. Derfor beder vi om en ekstra gave, så vi kan beskytte vores elever og lærere og sikre skolens fremtid.

De angreb, der har fundet sted mod skolerne, er blevet gennemført af gangsterbander, der er kørt ind på skoleområdet med motorcykler, har angrebet lærere og elever for derefter at køre væk. Ved at sikre mure og porte og anskaffe sikkerhedsvagter kan vi bedre beskytte børn og lærere.

Med håbet om en hurtig positiv reaktion i en akut situation: I kan give en nødgave på
MobilePay: 80 574
Giro: 921-6464
eller Netbank: 2256 Konto 6445 550 599

Bo Wallenberg
Generalsekretær