apr201905

SojunforældrePå Children’s Missions skole, Home of Peace, i Bangladesh får Sujon en uddannelse samt undervisning i kvæg- og landbrug. Det har givet hans forældre nyt håb for fremtiden.

– Siden vores søn begyndte på Home of Peace har vi fået håb for fremtiden. Gennem ham vil vores familie få det lidt lettere i vores daglige kamp for overlevelse, siger Mahi Das Murmu, der er mor til Sujon, som går på Children’s Missions skole, Home of Peace, i Bangladesh.

Uddannelse er nøglen til et bedre liv for de mange underprivilegerede børn i et af verdens fattigste udviklingslande. Eleverne på Home of Peace kommer fra Bangladeshs mest udsatte familier, hvis de da ikke er forældreløse. På skolen får de mere end 400 børn undervisning og en uddannelse, der gavner, ikke bare dem selv, men hele familien. Forældrene udtrykker stor taknemmelighed:
– Vi er en meget fattig familie med næsten ingen indkomst. Vi har to børn, og vi har desværre ikke haft mulighed for at give vores ældste søn en uddannelse. Men nu hvor Sujon kan gå på Home of Peace, har vi fået et håb om en bedre fremtid, siger Mahi Das Murmu.

– Uddannelse er så vigtigt. På Home of Peace får vores søn en uddannelse, men de arrangerer også informationsmøder om forskellige emner og underviser i økologisk dyrkning og kvægbrug. Hele familien kan bruge den viden til at forbedre vores levestand, fortæller Sujons mor, der ønsker, at andre familier må få mulighed for at få samme hjælp:
– Jeg håber, at Home of Peace vil fortsætte med at hjælpe mennesker, der som vi virkelig har brug for hjælp, afslutter Mahi Das Murmu.

Du kan støtte skolehjemmet, Home of Peace, ved at give en gave til:

MobilePay: 80 574
Giro: 921-6464
eller Netbank: 2256 Konto: 6445 550 599

Mærk overførslen ”Home of Peace”