feb201926

Børneægteskabkenya1Children’s Mission opfører et elevhjem i det nordlige Kenya. Birgitta Arnlund taler med forældrene. Det skal forhindre, at unge piger bliver fanget i tvangsægteskaber.

På Children’s Missions skole i Lokochoggio, Kenya er arbejdet mod børneægteskab en konstant kamp. I Turkana-provinsen, hvor skolens grundlæggere KeA og Birgitta Arnlund arbejder, er børneægteskab nemlig udbredt.

 

Pigerne har intet at skulle have sagt
Oftest tages pigerne allerede ud af skolen i 10-12-års-alderen, fordi familiemedlemmer ønsker at gifte dem bort:
– En pige kan blive gift med en gammel mand og har ingen medbestemmelse. Udveksling af dyr – kameler, køer, geder, får og æsler – bekræfter aftalerne mellem familierne, og det er næsten umuligt at bryde dem, når udvekslingen har fundet sted. Pigerne bliver til en vare, og mange lever i slave-lignende forhold, erfarer Birgitta Arnlund, der sammen med sin mand grundlagde Hannah Emuriakin-skolen i Lokochoggio for 11 år siden.

Uddannelse og oplysning
Skolen, der nu har 509 elever, har derfor igangsat en række initiativer for at forhindre børneægteskaber:
– At give mulighed for at pigerne kan blive i skolen er én måde at bevare dem på. At lave samtaler med forældrene og pege på skolepligten i grundskolen er en anden, forklarer Arnlund.

– Men det kræver et langsigtet og stabilt arbejde med uddannelse og oplysning at få stoppet dette, konkluderer hun.

’Man må forsøge at forstå deres situation’
Ifølge Arnlund er man nødt til at sætte sig ind i familiernes situation, og forstå, hvad der driver dem til at gifte deres døtre væk:
– Nogle forældre føler, at vi har taget deres ”levebrød” væk, når deres børn går i skole, for hvem skal passe på dyrene, hjælpe de gamle og syge eller grave de dybe vandhuller og hente vand, hvilket normalt er pigernes opgave, hvis børnene går i skole?, forklarer missionæren.

Nogle gange bryder familien helt kontakten til børnene, fordi de føler at sponsorerne og skolen har overtaget hele ansvaret for deres børn.
– Det er en konflikt mellem en meget gammel kultur og det moderne samfund, så det er en meget svær problemstilling. Der er brug for visdom, forsigtighed og forbøn, afslutter Birgitta Arnlund.

Du kan støtte Children’s Missions arbejde mod børneægteskab ved at give en gave via:

MobilePay: 80 574
Giro: 921-6464
eller Netbank: 2256 Konto: 6445 550 599

Mærk overførslen ”Forebyg børneægteskab”