dec201609

kenya-webLatriner forhindrer smitte og sygdom i byen Loke i Nordkenya. Lokalbefolkningen hjælper selv til med at bygge over 120 latriner i de forskellige bydele.

At have et toilet i hjemmet er en selvfølge for mange. Men det er det ikke i landsbyen Loke i det nordvestlige Kenya – og det gør, at sygdomme spredes lettere. Derfor gør det en stor forskel, at det nu er ved at blive bygget 20 nye latriner i Loke. Latrinerne vil blive brugt af flere hundrede mennesker.

Lige nu er materialer til flere end 120 latriner placeret i Loki og omegn, og lokalbefolkningen står i kø for at blive den næste modtager af vores hjælp til selvhjælp-projekt. De, der modtager materialerne skal love at grave hullet i jorden efter vores instrukser og skal desuden skaffe sand og sten. De forpligter sig også til at vande dækpladen af cement og samle toiletbygningen, når den ankommer. Kontrakten, de skriver under på, indeholder klare instrukser om rengøring, vedligeholdelse og hygiejne.

Nogle af latrinerne er gået til skoler, kirker og andre institutioner, men de fleste lander hos beboere i forskellige dele af byen. I de fleste tilfælde deles mellem 10 og 25 om den enkelte latrin – på steder, hvor der måske ikke tidligere var en eneste. Hvilken lugt og – ikke mindst – sundhedsfare!

Nu har vi indledt næste runde med flere end 20 latriner. For nylig havde vi et ”latrin-seminar” for modtagerne og medarbejderne er i fuld gang med at skære, svejse og bukke metalrammer til toiletbygningerne. Støbning af dækpladerne begynder i den kommende uge.

En af medarbejderne, Duncan, deler selv en latrin med halv snes mennesker og han kan tydeligt se, at folk i hans landsby er sundere nu, hvor så mange har adgang til en anstændig latrin.

Når hullet er fuldt efter nogle få år, graver man et nyt, flytter den mobile bygning og planter et træ i det gamle hul og dækker til.

Man kan sponsorere en latrin for omkring 2.500 kroner.