Eva-Mari og Torbjørn Blomqvist er det nye lederpar for Children’s Missions store arbejde i
Filippinerne. De afløser Thord og Birgitta Dahl.
De fik spørgsmålet uden forvarsel – og da de så arbejdet på stedet, kunne de ikke sige nej.
Svenske Eva-Mari og Torbjörn Blomqvist har overtaget ledelsen af Children’s Missions store arbejde på Filippinerne.
Var missionærer i Bangladesh
Ægteparret Eva-Mari og Torbjörn Blomqvist fra Värnamo i Sverige brænder for at gøre en forskel for verdens udsatte. Allerede sidst i 80’erne arbejdede de som missionærer i Bangladesh og ville gerne have fortsat, hvis ikke deres yngste datter var blevet født med en hjertefejl.
– Da sprak det for os, for det er jo ikke så let at rejse rundt med en lille pige, som har hjerteproblemer. Så vi besluttede os for at blive i Sverige indtil videre, fortæller Eva-Mari.
Bred erfaring i 25 år
Siden er der sket meget. Eva-Mari er sygeplejerske og har arbejdet som udviklingschef ved sygehusledelsen på Värnamo Sygehus i 15 år. Torbjörn er entreprenør og har både nået at drive en fremgangsrig virksomhed, sælge det til en stor koncern og drive det videre som administrerende direktør.
– Jeg følte mere og mere, at det ikke motiverede mig at tjene flere penge og effektivisere arbejdet. Jeg blev så træt af det, fortæller han.
Torbjörn opsagde sin stilling og arbejdede i stedet som konsulent. Samtidig funderede han over, hvad det næste skridt mon kunne være. Så da Children’s Mission spurgte, var de begge klar og sagde snart ja til i hvert fald at rejse ned og se arbejdet på Filippinerne. Senere sagde de også ja til at overtage arbejdet.
– ”Uha, er det nu tid igen – efter 25 år”, tænkte jeg, da vi fik forespørgslen. Det var faktisk ret stærkt, fortæller Eva-Mari.
Stort udviklingspotentiale
Og parret blev begejstrede, da de så arbejdet på Filippinerne sidste år:
– Vi blev helt overvældet af at se alt det fine arbejde, som er i gang. Både aktiviteterne og medarbejderne gjorde indtryk, fortæller Torbjörn Blomqvist og glæder sig til at bruge sine evner som iværksætter:
– Vi kan nok effektivisere arbejdet yderligere. Der er et stort udviklingspotentiale i jobtræningskurserne, hvor jeg kan finde flere kontakter og muligheder.
Eva-Mari vil også bygge bro mellem arbejdsgrenene, så hjælpen når ud til endnu flere nødlidende:
– Når vi møder et underernæret barn på lossepladsen, skal vi ikke blot fokusere på barnet, men også se på hele familien og tjekke efter om mor og far har et arbejde, og om barnets søskende har det godt og kommer i skole, siger hun og tilføjer:
– Vi har mikrolån, skoler og fadderskaber, og jeg tror, at vi kan opnår en synergieffekt af alle disse arbejdsgrene.
Læs Eva-Mari og Torbjørn Blomqvists seneste rapport i bladet her.