Children’s Mission er en af de få hjælpeorganisationer, der stadig hjælper befolkningen i Tacloban efter at tyfonen Haiyan ramte storbyen og området i 2013. Et gedeprojekt skal hjælpe de tyfonramte bønder til at ernære sig selv.
Efter at tyfonen Haiyan ramte Filippinerne i slutningen af 2014 var Children’s Missions fokus først og fremmest at lindre den akutte nød og dernæst at genopbygge den beskadigede Scandinavian Village udenfor Tacloban. Byen blev genopbygget sidste forår, og nu er næste fase påbegyndt: at gede- og jordbrugsprojekt, som skal skaffe en indkomst for de familier, der har mistet alt.
– En naturkatastrofe af denne størrelse har langsigtede konsekvenser for et område, som ernærer sig ved at dyrke jorden og ved afkast fra bl.a. kokospalmer. Det vil tage mange år at genoptage denne produktion. Da fik vi den tanke, at bruge nogle af nødhjælpsmidlerne til at hjælpe de ramte bønder med at få sig en indkomst med bl.a. at opføde geder, fortæller Birgitta Dahl, der er udsendt til Filippinerne af Children’s Mission.
I dag er hele strukturen på plads, der er en stor gedestald og 52 geder med tilsammen 15 gedekid. En renoveret bygning står klar til at blive brugt til undervisning og seminarer, samt en mark, hvor der dyrkes særligt foder til geder.
– Da projektet blev indviet holdt Taclobans borgmester Yaokasin en tale og sagde, at næsten alle hjælpeorganisationer efter katastrofen har forladt området – undtagen Children’s Mission. ”I arbejder langsigtet”, sagde han og takkede Children’s Mission på vegne af myndighederne og lovede fortsat at støtte projektet, fortæller Birgitta Dahl.
Gedeprojektet har også et biprodukt i form af gødning, som giver næring til en særlig orm, som bagefter danner en meget fin og nyttig muldjord. En anden arbejdsgren er uddannelse i jordbrug.
Mario Raquel har ansvar for hele dette program. Han kom selv med sin familie til Scandinavian Village som 13-årig. Scandinavian Villages 400 huse blev bygget i 1990 for at huse fattige familier med særlige behov.