maj201505

Skole i TaclobanEfter akut nødhjælp og genopbygning af skoler efter tyfonen Haiyan hjælper Children’s Mission nu den filippinske befolkningen med at forsørge sig selv med husdyrhold og nye afgrøder.

Hjælpearbejdet i den filippinske storby Tacloban fortsætter – og går nu ind i en ny fase. Siden den altødelæggende tyfon Haiyan hærgede Filippinerne i november 2013 har Children’s Mission kunnet yde en stor indsats takket være en enorm respons fra givere i Skandinavien.

Nu fokuserer Children’s Mission på at hjælpe landmændene med at komme på fode igen.

Det akutte behov for mad, medicin og lægehjælp var enormt, da tyfonen ramte og dræbte tusindvis af mennesker og gjorde millioner hjemløse. Efter den akutte hjælp genopbyggede Children’s Mission Scandinavian Village og syv kommuneskoler og byggede desuden et helt nyt gymnasium i Tacloban.

Nu påbegyndes tredje fase, idet Children’s Mission giver jobtræning og kurser i at passe geder og dyrke nye afgrøder.

Uddannelsen skal hjælpe de mange landmænd i Tacloban-området, som mistede deres afgrøder i tyfonen.  Haiyans fremfærd betød, at kokospalmer væltede, bananplantager blev mudret til og andre dyrkninger blev beskadiget. Det betyder, at mange behøver hjælp for at kunne forsørge deres familier.

Nu er dette arbejdet påbegyndt, og sidste uge blev en kontakt med de lokale myndigheder underskrevet. En stor bygning, som blev meget beskadiget under tyfonen, skal nu renoveres og fungere som center for den ny uddannelse.

– Nu begynder en spændende og udfordrende tid, som vi vil følge med stor interesse, skriver Birgitta Dahl fra Filippinerne på sin blog.