okt201428

Ukranie-pigeChildren’s Mission hjælper flygtede mødre og deres børn i Ukraine. Trods konflikten håber de alle på fred og lykke.

Det er en vanskelig tid for mange ukrainere. Både soldater og almindelige borgere dør og skades under konflikten i det østlige Ukraine. Mange tvinges til at forlade deres hjem og må flygte til de centrale og vestlige regioner i landet. Midt i alt dette gør Children’s Mission alt for at være et lys i mørket, fortæller Lyudmila Lonyuk, der leder Children’s Mission i landet.

– Mere end nogensinde tidligere behøver det ukrainske folk al den støtte, trøst og opmuntring de kan få. Det tager på os at leve så længe under stress og uvished, at se så meget smerte og lidelse. Ind imellem føler jeg mig helt færdig og der indfinder sig en følelse af håbløshed og vemod. Men jeg ved, at vi har en stor Gud og troen på Ham giver kræfter til at arbejde videre, fortæller hun.

Og behovene i Ukraine er større end nogensinde.

– Udover de udsatte mennesker som Children’s Mission altid hjælper, kommer der nu også flygtninge fra de østlige dele af Ukraine. Hver dag, døgnet rundt, kommer der mellem 15 og 30 flygtninge til Lutsk. Mange af dem er børnefamilier, ofte mødre og deres børn, hvor fædrene gør tjeneste som soldater i konflikten.

På grund af konflikten øges behovet af diverse hospitalsudstyr på sygehusene, såsom bandage, forbindinger osv. oplyser fortæller Lyudmila Lonyuk i Children’s Mission’s blad.

– Vi vil have fred, siger hun. – I dag når alt ser mørkt og håbløst ud, men vil vi alligevel se på fremtiden i Ukraine med håb og optimisme.

Hun henviser til den unge pige Oksana på bladets forside er et billede på forhåbningerne. Oksana ses også på billedet foroven.

– Vi vil alle have fred – og at vore børn skal være lykkelige og kunne le, slutter Lyudmila Lonyuk.