I krisens Ukraine er der store behov, og Children’s Mission arbejder ihærdigt for at hjælpe så mange som muligt.
Hver dag kommer der flere og flere flygtninge fra den østlige del af landet. Snart kommer vinteren, og da vil behovene øges drastisk, mener Children’s Missions lokale leder, Lyumila Lonyuk.– Priserne på både gas og elektricitet er allerede dobbelt så høje nu, og maden er også dyrere end det plejer, fortæller Lyudmila.
Children’s Mission uddeler derfor madkasser, skolematerialer og anden basal hjælp. Et team besøger flygtningelejrene hver uge.
– Vi hilser på familierne, samtaler med dem og giver dem mad, sko, varmt tøj, sengetøj og andre fornødenheder, fortæller Lyudmila Lonyuk.
Children’s Mission holder også møder med flygtninge og familier som har brug for hjælp. Her får familierne kasser, pakket med mad, samt legetøj og tøj.
Forrige uge uddelte teamet 205 kasser med mad, og over 300 gaver til børn og familier.
– Efter mødet kom mange frem til os, takkede for hjælpen og fortalte, hvor meget det betyder for dem, at mærke Guds kærlighed og omsorg, fortæller Lyudmila.
I løbet af sommeren har Children’s Mission i Ukraine arbejdet i døgndrift for at hjælpe så mange som muligt.
– Hele sommeren har vi uddelt mad til flygtninge og familier i krise. Behovene er meget store, og vi gør vort bedste for at hjælpe så mange som muligt, slutter Lyudmila Lonyuk.