I dag, hvor jeg sammen med vores medicinske team og vores mobile medicinske klinik var ude i Manilas slumkvarterer, gennemgik jeg hele følelsesregisteret. Jeg var splittet mellem håb og fortvivlelse, og sjældent har lidelse og død virker så hårdt på mig. Da vi kørte ind i et af slumkvarterne stod der allerede mennesker i lange køer for at få hjælp. Disse mennesker er så fattige, at de ikke har råd til at betale busbilletten for at komme til det almindelige hospital.
Så det at skulle betale hospitalets regning er helt umuligt. Den første jeg hilser på, når jeg stiger ud af bilen, er den lille pige på billedet. Hun græder i fortvivlelse og klør som en gal i hovedbunden. Jeg genkender straks symptomerne, hun har fnat. Det er ikke en dødelig sygdom, men er en frygtelig lidelse. Det koster ikke mange penge at hjælpe hende, vi bruger blot lidt salve og noget pudder, der fjerner miderne. Det har vi med i den mobile klinik. Den lille piges tårer og kløe forsvinder snart, og hun vil igen være i stand til at grine og lege.
Hallo vil du hjælpe mig, jeg er ved at dø …
Efter at have hjulpet pigen på vores klinik, begiver jeg mig ud på en længere gåtur ned ad bjerget men stadig i slummen. Pludselig hører jeg en svag stemme inde fra et hus, som mere ligner et skur. ”Hallo vil du hjælpe mig, jeg er ved at dø …” Jeg går ind og ser en ældre mand, der ikke har haft mulighed for at komme op ad bjerget til vores mobile lægeklinik. Han er alene og forladt i hans lille slumhus. Hurtigt for jeg arrangeret transport op til vores lægeklinik og mandens liv er reddet.
Vi du hjælpe os, så der kan reddes flere liv?
Vores arbejde i Manilas slumkvarterer, betyder ofte
forskellen mellem liv og død, mellem håb og fortvivlelse.
For at kunne hjælpe endnu flere mennesker, vil jeg derfor
appellere til, at du vil give en ekstra gave til arbejdet i Filippinerne. Et konkret eksempel: for 200 kr. kan vi hjælpe op
til 10 børn med fnat.
Tak for at du står sammen med os og vil hjælpe!
Bo Wallenberg,
Missionschef Children’s Mission
