En kærlig og støttende familie er den bedste forudsætning for, at et barn kan vokse op og udvikle sig. Det er et af flere temaer i nyt blad fra Children’s Mission.
Bladet fortæller bl.a. om 7-årige Annie, som lige nu bor i Children’s Missions børneby i Fillipinerne. Hendes mor døde, og ingen vidste, hvem hendes biologiske far var. Hun blev efterladt i sin stedfars varetægt, men han forsømte hende og forlod hende. Hendes stedmormor var ude af stand til at passe hende på grund af dårligt helbred og dårlig økonomi. I stedet tog hun Annie med til Children’s Mission.